Barrett’s bevidsthedsmodel

Modellen ”De 7 bevidsthedsniveauer” blev til i 1997. Modellen er lavet af Richard Barrett, grundlægger og formand for Barrett Values Centre.

Det særlige kendetegn ved modellen ”De 7 bevidsthedsniveauer”, er at den i sin natur er evolutionær. Modellen fungerer som en rammesætning for forståelse af udviklingen af både individuel og gruppemæssig bevidsthed. Modellen dækker både de interne dimensioner af bevidsthed – vores indre rejse mod selvbevidsthed og mening, samt de eksterne dimensioner af bevidsthed – en gradvis udvidelse af vores fornemmelse af identitet, i form af hvem vi egentlig er og hvad der betyder noget for os i vore liv.

Barrett indså at Abraham Maslows Behovspyramide, med nogle mindre ændringer, kunne ændres til en model over udviklingen af bevidsthed hos individer og alle former menneskelige gruppestrukturer – organisationer, fællesskaber, nationer etc.
I 1998 var modellen færdig og blev anvendt som fundamentet i kulturanalysen, som middel, til at klarlægge værdierne hos organisationer, teams og ledere.

Barrett lavede 3 ændringer til Maslows behovspyramide og skabte en måde at anvende den nye model til at måle bevidstheden hos individer og organisationer ved at klarlægge deres værdier:

Der er tale om følgende ændringer:

1. En ændring af behovspyramidens fokus på behov til et fokus på bevidsthed.
2. En udvidelse af begrebet selvrealisering.
3. En ny betegnelse til de basale behov i behovspyramiden (fysiske, sociale og ego behovene)
4. Barrett udviklede samtidig en metode til at bruge bevidsthedsmodellen som analyse, kortlægnings og måleinstrument.

Du kan få et overblik over ændringerne i nedenstående tabel:

1. Fra behov til bevidsthed

Skiftet fra behov til bevidsthed blev foretaget, fordi Barrett indså at når mennesker har en underliggende angst eller ubevidst frygt omkring et af deres basale behov, så vedbliver deres underbevidsthed med at være optaget af det behov frygten drejer sig om. Selvom det, set udefra, vil se ud som om behovet er blevet dækket, vil personen aldrig kunne få nok af det de har brug for, for at berolige deres angst eller ubevidste frygt. Der findes f.eks. mange mennesker, der aldrig kan tjene penge nok. Det gælder uanset, hvor velhavende de er. Disse mennesker fungerer ikke ud fra behov; de fungerer ud fra en overlevelsesbevidsthed. De er optaget af at tjene penge. Andre mennesker kan ikke få kærlighed nok; de har en evig trang til at være vellidte, uanset hvad. De fungerer ud fra en relationel bevidsthed. I organisationer finder vi ofte mennesker, der ikke kan få magt nok; de har et evigt behov for at blive respekteret af andre. De fungerer ud fra ego/selvværds bevidsthedsniveauet.

2. Udvidelse af begrebet selvrealisering

Barrett udvidede begrebet selvrealisering ved at se på selvrealisering som en ”proces” i fire stadier. Det første stadie er også kendt som transformationsbevidsthed. Transformationen er den proces vi går igennem, når vi bliver ”herre over vores egen skæbne ”. Det gør vi ved at give slip på de aspekter af vores personlige og kulturelle opvækstbetingelser, som forhindrer os i at blive vores ægte selv og opfylde vores potentiale og medfødte gaver.

På de 3 nederste bevidsthedsniveauer, er vi afhængig af forventninger og krav hos andre mennesker, i særdeleshed – af vores opvækstbetingelser i form af familie og det miljø/kultur, vi er vokset op i. Vi sidestiller os med og er loyale over for de grupper, som vi identificerer os selv med. Det er gennem disse grupper at vi søger at opfylde vore basale behov.

I løbet af transformationsprocessen (det første stadie af selvrealisering), får vi skabt en fornemmelse af vores egen personlige autoritet og vores egen ”indre stemme”. Vi bliver i stand til at give slip på vores behov for at identificere os med vores bagvedliggende sociale miljø, fordi vi nu har lært at mestre vores basale behov. Vi vælger nu at leve ud fra de værdier og overbevisninger, der ræsonnerer dybt med, hvem vi er.

I løbet af det næste selvrealiserings niveau (indre sammenhængskraft) – finder vi frem til den gennemgående mening med vores liv – livsmissionen – og vores personlige ”blueprint”.

På 3 stadie af processen (gøre en forskel) skifter vores bevidsthed til det at gøre en positiv forskel, igennem vores arbejde –  i lokalsamfundet – i organisationen – i verden, eller lige der, hvor vi føler vi kan gøre en forskel. På dette stadie er vores fokus på vores fornemmelse for mening i livet, som vi søger at udleve, ved at skabe en positiv forandring i verden.

Når det at gøre en forskel bliver en levevis, bevæger vi os videre til det sidste stadie, at stå tjeneste bevidsthed. Her står vi ydmygt i tjeneste for og med det der er større end os selv, f.eks. bæredygtighed, kloden eller fremtidige generationer.

3. Ny Betegnelse for basale behov

Barrett ændrede navnene på de basale behov, ved at samle behovene “fysiske” og “tryghed/sikkerhed” til Overlevelsesbevidsthed og ved at omdøbe de “Sociale behov” til Relations bevidsthed.

4. Udvikling af et analyse, kortlægnings- og måleværktøj

Slutteligt, indså Barrett at hvert bevidsthedsniveau er karakteriseret ved specifikke værdier og handlinger. Ved at bede folk om at vælge de værdier, der er vigtige for dem og/eller de værdier der karakteriserer kulturen i deres organisation, blev det derfor muligt at analysere og synliggøre ansattes personlige bevidsthedsniveau, samtidig med organisationens bevidsthedsniveau.