Overblik over Richard Barrett’s 7 trins Bevidsthedsmodel

Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen, var for at give en bedre definition og forståelse af menneskelige motivationer. Modellen tager udgangspunkt i på Abraham Maslows behovspyramide.

Det var tydeligt at Maslows research og tænkning var forud for hans tid. Abraham Maslow døde i 1970 i en alder af 62. Richard Barrett så, at Maslows behovspyramide, med nogle mindre ændringer, kunne blive omsat til en struktur, der kunne bruges i forbindelse med at påvise bevidsthedsniveauer. I 1996 satte han sig for at implementere disse ændringer, ved at omdanne behovspyramiden til bevidsthedsmodellen med de 7 bevidsthedsniveauer.

Et skifte fra behov til bevidsthed

Det stod klart for Barrett, at når mennesker har en underliggende angst, eller en ubevidst frygt, vedrørende et af deres basale behov, så vil underbevidstheden vedblive med at være fokuseret på netop det uopfyldte behov. Det er simpelthen ikke en mulighed, at få nok af det mennesker har brug for, så de kan blive i stand til at berolige den underliggende angst eller ubevidste frygt. Udadtil kan det se ud som om, at mennesket har tilfredsstillet eller opfyldt behovet, men indadtil er der angst og kaos.

Et eksempel kan være et menneske, der aldrig synes at være tilfreds med den mængde penge som han/hun tjener eller har. Selvom den pågældende kan være meget rig, føles behovet aldrig som værende opfyldt. Uanset hvor meget der står på kontoen vil han/hun altid have mere. Der er en evig frygt for ikke at have nok. Sådanne mennesker forbliver ubevidst fokuseret på det første bevidsthedsniveau i Richard Barrett’s bevidsthedsmodel, kaldet overlevelsesbevidsthed. Frygten for ikke at have nok, vil altid fylde meget hos det pågældende menneske. Det gælder også selvom personen faktisk allerede behersker flere af de andre, højere bevidsthedsniveauer.

Et andet eksempel er mennesker, der har en underliggende angst eller ubevidst frygt omkring det at høre til eller det at være elsket, fungerer ubevidst ud fra det andet bevidsthedsniveau kaldet relationsbevidsthed. De har så stærkt et behov for at opleve en følelse af at høre til, at de kan risikere at kompromittere deres egen integritet for at få det behov dækket. De vil gerne være vellidte. De kan ikke klare konflikter og vil f.eks. anvende humor eller skyld for at skabe harmoni og skjule deres sande følelser.

Det tredje eksempel handler om mennesker, som har en underliggende angst eller frygt omkring deres evne til at præstere, deres evne til at være effektive, eller deres ”rangering” i forhold til deres kollegaer. Disse mennesker fungerer ubevidst ud fra det tredje niveau i bevidsthedsmodellen, kaldet ego/selvværdsbevidsthed. Deres behov for magt, autoritet, status eller respekt er essentielt for deres velbefindende. De kan aldrig få nok anerkendelse eller ros. De bliver perfektionister og arbejdsnarkomaner. De er drevet af deres behov for at blive anerkendte. På trods af alle de udmærkelser og priser de måtte vinde, vil de altid have mere berømmelse, anerkendelse, magt, autoritet eller status.

Ovenstående eksempler ledte Richard Barrett til at indse, at det vi opfatter som vores behov, i virkeligheden er en refleksion af vores bevidsthed – og hvad vi tillægger værdi. Uanset om det er på et bevidst eller ubevidst plan, passer bevidsthedsrefleksion nøjagtigt sammen med de bevidsthedsniveauer vi fungerer udfra.

Udvidelse af selvrealiseringsbegrebet

Barrett har udvidet selvrealiseringsbegrebet for at give en bedre definition af vores mentale og spirituelle / sjælelige behov. Det har han gjort, ved at integrere de forskellige bevidsthedsniveauer fra den Vediske Videnskab (Vedic Science) ind i 7 trins bevidsthedsmodellen.

Vedisk videnskab beskriver syv forskellige bevidsthedsniveauer. Det er: vågne, sove, drømme, sjæls bevidsthed, kosmisk bevidsthed, Guds bevidsthed og enheds-bevidsthed. Det gik op for Barrett at beskrivelsen af de fire sidstnævnte af disse bevidsthedsniveauer, beskrev de underliggende aspekter af selvrealisering.

Det første niveau af selvrealisering: Den første indsigt handler om at begyndelsen af sjælsbevidsthed svarer til Maslows behov for at viden og forståelse, samt Carl Jungs begreb individualisering. Jeg kalder dette niveau for transformation. Det er det første niveau af selvrealisering og kunne, måske mere præcist, være beskrevet som niveauet for ”selvaktivering” eller individualisering. Det er på transformations niveauet, hvor vi begynder at spørge ind til vores sande natur og meningen med vores liv. På dette niveau er vi i stand til at tage et personlig udviklingsskridt, der er stort nok til, at vi bliver i stand til at hæve os op over vores opvækstmæssige og socialt betingede arv – herunder vores opvækstbetingede overbevisninger og værdier. På transformationsniveauet, bliver vi i stand til at træffe vore egne valg og stå fast på dem, på en måde, så vi kan blive ”forfatteren” til vores eget liv og udvikle vores individuelle stemme i verden.

Det andet niveau af selvrealisering: Kosmisk bevidsthed svarer til det andet niveau af selvrealisering. Barrett refererer til dette niveau som Indre Sammenhængskraft – det femte af de 7 bevidsthedsniveauer i bevidsthedsmodellen. På dette bevidsthedsniveau forenes dit ego og din sjæl – det er det, den indre sammenhængskraft betyder. Du finder din personlige form for livsmission eller blueprint (sjælsformål) og bringer dit egos overbevisninger i overensstemmelse med din sjæls værdier. Dit ego og din sjæl bliver fuldt integrerede. Du bliver en sjæls-inspireret personlighed.

Det tredje niveau af selvrealisering: Gudsbevidsthed svarer til det tredje niveau af selvrealisering. Barrett refererer til dette bevidsthedsniveau som ”At gøre en forskel” –  det sjette bevidsthedsniveau. Det er på dette niveau at du begynder at afdække og udvikle din sjæls dybere egenskaber. Du udvikler en fornemmelse af vished der rækker ud over fornuft og logisk tænkning og du begynder at bruge din intuition naturligt som en væsentlig del af din beslutningstagning i livet. På dette bevidsthedsniveau aktiverer du fuldt ud dit sjælsformål ved at gøre en forskel i verden. Du lærer hurtigt at den grad af forskel du kan skabe, er tydeligt påvirket af din evne til at samarbejde med andre der har en lignende livsmission.

Det fjerde niveau af selvrealisering: Enhedsbevidsthed svarer til det fjerde niveau af selvrealisering. Barrett refererer til dette bevidsthedsniveau som ‘Stå i tjeneste’ – det syvende bevidsthedsniveau. Vi kommer til dette bevidsthedsniveau, når vores søgen efter at gøre en forskel bliver til en levevis. På dette bevidsthedsniveau påbegynder vi et liv i uselvisk tjeneste. Vi er fuldstændig trygge ved uvished og kan få adgang til de dybeste kilder af visdom. Vi lærer at handle med ydmyghed og medfølelse.

Selvom de sammenligninger jeg har lavet med vedisk videnskab ikke er eksakte, er de tilstrækkeligt tæt på, til både at have sin berettigelse og give indsigt omkring den underliggende, sjælelige betydning af selvrealiseringsprocessen.

Efterhånden som vi bevæger os gennem hvert af de højere bevidsthedsniveauer, føler vi en højere og højere grad af forbundenhed med verden, der viser sig som en udvidet form for identitet. Vi har en fornemmelse af enhed med os selv, vores familie, vores samfund og fællesskaber, med den organisation vi arbejder for, med vores nation, med menneskeheden og planeten og i sidste ende med hele skabelsen.

En ny betegnelse for de lavere bevidsthedsniveauer

Den næste ændring Richard Barrett lavede i forhold til Abraham Maslows behovspyramide, var at kombinere det fysiske og trygheds / sikkerhedsbehovene til et enkelt bevidsthedsniveau – kaldet overlevelsesbevidsthed. Han følte at det var korrekt at samme de 2 behov, da kroppens fysiologiske behov, i sin essens varetages af vores cellulære bevidsthed – ikke af vores personlige bevidsthed.

Det er kun på tidspunkter med stor sorg, lidelse eller dysfunktion, at vores personlige bevidsthed blander sig i kroppens funktion. F.eks. sender vores krop signaler til vores personlige bevidsthed, når kroppen har brug for mad og vand, eller har brug for at skille sig af med affald. Vores personlige bevidsthed har ikke kontrol over disse processer. Barrett navngav dette kombinerede niveau; Overlevelsesbevidsthed, fordi det fokuserer på problemstillinger i forhold til fysisk overlevelse, fysisk sikkerhed og tryghed, samt fysisk sundhed.

Han omdøbte også det sociale behov i Maslows behovspyramide til Relationsbevidsthed. Han følte at dette var retmæssigt at gøre, fordi det niveau af kærlighed vi oplever i livet, er direkte påvirket af vores evne til at opbygge meningsfulde relationer og opleve en fornemmelse af at høre til.

Barrett omdøbte ikke selvværdsniveauet. Dette niveau, sammen med det relationelle niveau, repræsenterer vores følelsesmæssige behov.

På den måde blev der skabt tre niveauer af menneskelig bevidsthed ud fra de tre nederste niveauer af Maslows behovspyramide:

• Overlevelsesbevidsthed (overlevelse og sikkerhed/tryghed, kombineret)
• Relationsbevidsthed (i stedet for kærlighed/tilhørsforhold)
• Ego/Selvværdsbevidsthed

Sammen repræsenterer disse behov de primære stadier af dannelsen og udviklingen af egoet. Med disse tre ændringer til Abraham Maslows model;

• Ændring fra et fokus på behov til bevidsthed
• Omstrukturering og omdøbning af bevidsthedsniveauerne
• Udvidelse af selvrealiseringsbegrebet.

På den måde blev Richard Barrett i stand til at skabe bevidsthedsmodellen. En model, der svarer til de syv livstemaer – som er en iboende del af evolutionen af menneskelig bevidsthed