TEAL – Fremtidens organisationer

“Fremtidens organisationer”, “Organisationer gentænkt” eller “TEAL-organisationer” som de også kaldes, er en ny organisationsform, der har set dagens lys. For at kunne blive en TEAL organisation kræver det at du har selvindsigt og tør arbejde med refleksion, selv-refleksion, gensidig coaching og supervision samt effektive møde- og beslutningsteknikker.

Læs definition på TEAL organisationer her:

TEAL organisationer opnår imponerende resultater og har et højt niveau af medarbejderengagement og kundetilfredshed. De er rustede til at imødegå den voksende uforudsigelighed som mange organisationer befinder sig i.

Begrebet TEAL organisationer kommer fra Frederic Laloux’s bog af samme navn. TEAL står for den grøn-blå farve, som man kan se på han-andens halefjer. TEAL farven henviser til det bevidsthedsniveau, som organisationer er på vej imod, svarende til det bedste fra bevidsthedsniveau 3+4+5 i Richard Barrett’s bevidsthedsmodel.

Der er brug for nye måder at tænke organisationer på

Vi lever i en stadig mere konkurrencepræget, og samtidig mere gennemsigtig, verden. Udviklingen går forrygende stærkt, på godt og ondt: Virksomheder skal i dag være ekstremt agile og forandringsparate for at kunne agere i et marked, hvor konkurrenten ikke bare ligger fysisk placeret i nabobyen, men ligeså godt kan findes på internettet.

Det er en udvikling som giver store muligheder for de organisationer, der er i stand til at omstille sig hurtigt, som er innovative og har en sund organisationskultur. Organisationer, som har ordentlige produkter og gode ansatte, der bruger deres kompetencer og talenter hver eneste dag.

Det er dog også en udvikling, der viser flere og flere symptomer på, at den gamle, hierarkiske måde at tænke organisation på, ikke længere er løsningen.

En ny løsning på et gammelt problem

Man kan som bekendt ikke forvente nye resultater, hvis fremgangsmåden er den samme som den altid har været. Der er brug for helt nye måder at handle hurtigt og effektivt på, og samtidig tænke langt mere helhedsorienteret end vi gør i dag. Det er her tankegangen bag TEAL – Fremtidens organisationer – kommer ind i billedet som et innovativt alternativ:

Fremtidens TEAL-organisationer repræsenterer helt nye måder at tænke og praktisere organisationsstruktur og -ledelse på. Der gøres op med det hierarki, der ellers har været en slags ”organisatorisk naturlov” i måden de fleste virksomheder er skruet sammen på. I stedet arbejdes der ud fra selvorganisering og selvledelse, og distribueret ansvar. Læs mere om udbytte af selvorganisering her

Fremtidens organisationer er et paradigmeskifte, hvor man bevæger sig væk fra pisk og gulerod og over mod formål, mestring og frihed. Det stiller krav til fremtidens ledelse, som skal bevæge sig fra at problemløse og udøve kontrol, til at kunne fornemme spændinger i virksomheden og respondere på disse fornemmelser. Læs mere om, hvordan jeg arbejder med fremtidens organisationer her.

Fremtidens TEAL-organisationer er blandt andet kendetegnet ved…

  • Frihed under ansvar giver engagerede medarbejdere, der vokser med opgaven og som ikke bliver holdt nede af en hierarkisk placering i organisationen.
  • Ansvarligheden øges, fordi man ikke længere kan sige fralægge sig ansvar eller beklage sig, uden at forsøge at gøre noget ved det. Alle har ansvar – og dermed ejerskab – for organisationen.
  • Stillingsbeskrivelser afskaffes og organisationens fleksibilitet øges, fordi alle har forskellige roller, som kontinuerligt følger behovet for udvikling i organisationen. Rollerne etableres, ændres og nedlægges igen på en måde, så de følger flowet i virksomheden.
  • Der holdes møder ved behov. Der opstår og nedlægges ad hoc-grupper spontant. Det er let at omdirigere ressourcer.
  • Ledelse bliver et anliggende for alle i organisationen – ikke kun for de få med positionsmagt.
  • Arbejdsformen uden magtstrukturer og ”beslutningsflaskehalse” hos ledere frigør meget energi til udvikling.
  • Organisationen er i sin grundlæggende essens baseret på tillid frem for kontrol.
  • Der er fuld transparens i informationsflowet. Innovation kommer fra alle kanter, og produktiviteten øges markant.
  • Organisationens førsteprioritet flytter sig fra økonomi og bundlinjetænkning til formål og helhedsinteresser.
  • Organisationen giver de ansatte mulighed for at bringe deres hele deres person i spil, ikke kun deres professionelle jeg.

Vi skal betragte organisationen som en selvstændig, levende organisme. Vi skal spørge hvordan vi kan stå i tjeneste for organisationen – ikke omvendt. Det er ikke spor mystisk – bare effektivt!

Se en kort og fin video om, hvordan Sociokrati virker

Interesseret?

Vil du opbygge en modstandsdygtig og formålsstyret organisation, som kan navigere udfra lige dele, effektivitet og distribueret ansvar?