De 8 principper, der opretholder organisationen systemer.

Det organisatoriske system indeholder forståelsen af hvad der sikrer dets overlevelse og hvad som truer det.  Med andre ord, det har en instinktiv forståelse af de principper der opretholder systemet. Disse principper er sammenlignelige med naturlove, og er for det meste uafhængige af respektive fremherskende vilkår. I en virksomhedskontekst, kan der observeres 8 sådanne ”systemiske naturlove”.

De kursiverede spørgsmål tydeliggør, hvordan man anskuer anerkendelse eller fornægtelse af disse naturlove i specifikke situationer.

1. Anerkendelsen og taknemmeligheden af virksomhedens aktuelle virkelighed eller det basale princip om ”ikke-fornægtelse”. Dette princip er en fundamental forudsætning for alle de andre principper.

Spørgsmål: Hvad er der blevet fornægtet/ undertrykt eller gjort til skamme. Hvor klare er de mindre tiltalende elementer af virksomhedens sandhed anerkendt og udtalt i det offentlige rum?

2. Balancen mellem at give og tage. For eksempel; den rimelige delegering af arbejdet mellem ledende medarbejderne, en fair fordeling af arbejdet, anerkendelsen af kvalitet og kvantitet af forslag og oplæg.

Spørgsmål: Hvem skylder tak til hvem; passende belønning og/eller anerkendelse for modtaget støtte, mentorer eller gavnlige fordele? Hvem får flødeskummet og hvem får skylden? Det er at give æren og placere ansvaret, hvor det hører til!

3. Retten til at høre til; enhver medarbejder har ret til at høre til i organisationen, inklusiv og i særdeleshed grundlæggerne.

Spørgsmål: Hvilke(n) tidligere eller nuværende medlem(mer) af systemet er blevet ekskluderet, nedvurderet (devalueret) eller glemt? Hvem blev fjernet eller fyret på en ubehagelig eller respektløs måde? Er grundlæggerne fuldt ud anerkendt og respekteret?

4. Stamfader-princippet: Et forrangs-princip, hvor de der kom før rangerer over de, der kom efter. Eller anerkendelse af kronologisk orden.

Spørgsmål: Hvem har tjent virksomheden (organisationen) længst? Er de ældste (de, der har været der længst) medlemmers bidrag værdsat af systemet? Bliver de f.eks. spurgt til deres erfaring? Lykkes ”Top”-chefer, der er kommet til organisationen senere med, at lede godt fra ”tilkommet senere”-positionen?

5. Vigtigheden af det største bidrag til helheden.

Spørgsmål: Forstår og opfylder lederen af virksomheden den ledelsesopgave han/hun har påtaget sig og bliver dette anerkendt af andre? Anerkendes bidragene fra ledere og medarbejdere som virksomhedens vigtigste ressourcer, uanset om det er et succesfuldt bidrag?

6. Kompetenceforrang

Spørgsmål: Bliver folks særlige innovative og kreative evner og resultater anerkendt og fremmet (understøttet), uanset position, som værende af særlig værdi for virksomhedens overlevelse og videre udvikling?

7. Produktets etik

Spørgsmål: Er den ”menneskelige pris” af produktet (herunder fremskaffelse af ressourcer, lager, produktion og distribution) og produktets effekt på forbrugeren forstået, og hvis nødvendigt, balanceret – også hvis det kun er symbolsk?

8. Princippet om klar adskillelse mellem private og arbejdsrelaterede sammenhænge, frem for alt mellem familie og arbejde

Spørgsmål: Kan det personligt familiemæssige og arbejdssammenhængene klart opfattes og håndteres som adskilte? Er der en bevidsthed om og en forståelse af vigtigheden af at undgå at blande disse sammenhænge (”dobbelt eksponering”), og ved man, hvordan man praktisk skal forholde sig for at sikre, at man undgår sammenblanding eller, hvis nødvendigt, hvordan man løser noget sådant?